Menu

Hej, jeg hedder Trine

Og jeg står bag Knitamore. Velkommen til!

Navnet Knitamore er sammensat af et engelsk og et italiensk ord: knit og amore, som betyder henholdsvis strik og kærlighed. Og det er slet ikke tilfældigt, for Knitamore er netop blevet til på grund af min store og altopslugende romance med strikkepinde og garn.

Denne passion for at strikke og kærligheden til hjemmestrik og lækre garner ved jeg, at jeg deler med rigtig mange andre. Og derfor er det min mission at bidrage til det store strikkefællesskab med smukt og lækkert strikdesign og unikt håndfarvet garn.

Jeg lærte at strikke allerede, da jeg gik i dagpleje og har således strikket hele mit liv. Og strik er kun vokset på mig år for år – jeg kan ikke længere forestille mig ikke at strikke hver dag. Jeg designer strik af ren lyst og ud fra hjertet, og jeg følger ingen regler. De bedste idéer, der popper op i mit hoved, gør jeg mit bedste for at realisere.

Jeg håber, du har lyst til at strikke med.

Udover Knitamore.com står jeg også bag mad- og livsstilsbloggen frahaventilmaven.dk, hvor du kan finde inspiration til alt fra madlavning, syltning, bagning og snapsebrygning til DIY, naturlig skønhedspleje og havetips.

Trine Ellegaard står bag Knitamore