Description
Siw Sweater Man – en lækker blød sweater med mønster
Størrelser: S (M) L (XL) 2XL
Sweaterens mål:Overvidde: 105 (112,5) 120 (127,5) 135 cm. Længde: 56 (58) 60 (63) 66 cm mål midt bag uden hals/rullekrave. Ærmelængde: ca. 48 (49) 50 (51) 52 cm.
Størrelsesguide: Siw Sweater Man bør have et bevægelsesrum på ca. 9-18 cm. Størrelserne S (M) L (XL) og 2XL svarer til brystmål på cirka 91-96 (96-101) 101-107 (107-113) 113-119 cm. Mål modtageren af sweateren og vurder den ønskede størrelse, inden du går i gang med at strikke sweateren. Sweateren vil opleves forskelligt alt efter, hvilket garn der strikkes i. Tweed-garnet vil give en tyk, fast sweater, og her vil det være en god idé at hælde mod en stor størrelse, mens Nutiden-garn sammen med alpaka vil give en meget let og lidt tyndere sweater, og her vil det være en fordel at hælde mod en mindre størrelse.
Strikkefasthed: 16 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 5,5 mm = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 5,5 mm (60/80/100 cm og evt. 40 cm til ærmerne, hvis ikke der strikkes med magic loop-teknik). Alternativt kan der anvendes strømpepinde til ærmerne. Rundpind 5,0 mm til hals og ribkanter.
Garnforslag:
Farve A: ca. 350 (400) 450 (450) 500 g Donegal Tweed+ fra Lang Yarns (50 g = 105 m).
Farve B: ca. 150 (150) 200 (200) 200 g Donegal Tweed+ fra Lang Yarns (50 g = 105 m).
Eller
Farve A: ca. 150 (150-200) 200 (200-250) 250 g Nutiden fra Höner och Eir (100 g = ca. 500 m) strikkes sammen med ca. 50-100 (100) 100 (100) 100-150 g Alpaca 1 fra Isager (50 g = 400 m).
Farve B: ca. 50 (50) 50-75 (75) 75-100 g Nutiden strikkes sammen med 50 (50) 50 (50) 50-100 g Alpaca 1 fra Isager (50 g = 400 m).
Vær opmærksom på, at garnforbruget er en anelse større, hvis der strikkes med rullekrave.
Alternativer til Nutiden kunne være Plötulopi fra Istex, Manchelopis fra Wooldreamers eller Thrive fra Woolentwine. Se flere forslag til garnalternativer her.
Sværhedsgrad: Under middel til middelsvær.
Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.