Menu

Meadow Blouse

kr.50,00

Denne opskrift er på dansk.

Meadow Blouse er en blød, sommerlig og feminin bluse med et enkelt og fint strukturmønster med retriller på hver tredje pind. Blusen strikkes oppefra og ned.

Først strikkes frem og tilbage over forstykke, hvorefter der strikkes m op ved skuldrene, og ryggen strikkes. Forstykke og rygstykke samles nederst ved ærmegabet til kroppen, som strikkes rundt og afsluttes med en icordkant. Der strikkes masker op til ærmer, som ligeledes afsluttes med en icordkant.

Blusen er monteringsfri. 

Læs mere om størrelser og garn i beskrivelsen længere nede på siden og se flere billeder af Meadow Blouse her.

Category:

Description

Meadow Blouse – let oversize bluse med bateauhals

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL)

Blusens mål: Overvidde: ca. 94 (101) 109 (116) 124 (131) cm.
Længde: ca. 43 (45) 47 (49) 51 (53) cm målt midt bag. Ærmelængde: ca. 39 (40) 41 (41) 42 (42) cm.

Størrelsesguide: Meadow Blouse er en bluse strikket i retriller med bateauhals og let vidde i både krop og ærmer. Afslutning på krop og ærmer kantes med en icord. Blusen har en konstruktion med lige tilsatte ærmer, der giver den et let oversize look. Det betyder, at den har et positivt ease på ca. 10-20 cm og er designet til at sidde løst på kroppen. Størrelserne XS (S) M (L) XL og (2XL) svarer til brystmål på cirka 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm. Mål dig selv og vurder din størrelse, inden du går i gang med at strikke blusen. 

Strikkefasthed: 16 m x 28 p i retrillestrik (se nedenfor) på p 6,0 mm = 10 x 10 cm.

Garnforslag: ca.400 (400-450) 450 (450-500) 550 (600) g Vaya fra Lang Yarns (50 g = 200 m). Der strikkes i 2 tråde.

Vejledende pinde: Rundpind 6,0 mm (60/80 cm), evt. 1 strømpepind str. 6,0 mm til at strikke icord-kanten.

Sværhedsgrad: Middelsvær.

Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.