Menu

Tapas og workshop i moderne vævestrik

kr.325,00

I denne workshop dykker vi ned i vævestrik – en teknik, hvor masker løftes løst af for at skabe strukturer og grafiske mønstre.

Moderne vævestrik kan være både subtilt og iøjnefaldende og er fantastisk til både klassiske og legende udtryk. Teknikken er overraskende enkel, da man kun strikker med én farve ad gangen, og derfor er den også ideel, hvis du gerne vil arbejde med farver uden at kaste dig ud i traditionel flerfarvestrik.

Vi begynder med en kort introduktion til vævestrik og ser på forskellige teknikker – både ensfarvede strukturmønstre og flerfarvede grafiske mønstre. Derefter arbejder vi praktisk med små strikkeprøver, hvor vi undersøger, hvordan teknikken kan varieres og formes. Vi taler om farvesammensætning og hvordan man vælger farver, der skaber tydelige og harmoniske mønstre – fra høj kontrast til tone-i-tone.

Undervejs fortæller Trine desuden om at være strikdesigner og deler ud af sine erfaringer og medbringer både strikkeprøver, opskrifter og færdige designs – også i vævestrik.

Der er mulighed for at købe opskrifter på vævestrik-projekter samt håndfarvet garn og små garnkits.

Som deltager får du:

– Indblik i vævestrik som moderne teknik
– En grundig introduktion til vævestrikkens principper og variationer
– Mulighed for at arbejde med både ensfarvet og flerfarvet vævestrik
– Viden om farvesammensætning i vævestrik
– Inspiration til kreative projekter og brug af restegarn
– Et kompendium med mønstre og teknikker
– Forplejning i form af tapas, kaffe/te og en småkage

Medbring: Strikkepinde i forskellige størrelser, dog primært p 3,5 og p 4,0 (gerne rundpinde med god wirelængde), en masse forskellige garnrester – gerne nogle med kontrast, men også tone-i-tone-rester, saks, maskemarkører og evt. blyant og papir.

Tapas og moderne vævestrik

Category:

Description

Tapas og workshop i moderne vævestrik

Kom til en hyggelig tapas- og strikkeaften, hvor vi dykker ned i vævestrik i en nutidig kontekst. Billetprisen er inklusiv tapas, kaffe/te og en småkage. Drikkevarer købes på stedet.

Dato: Fredag den 27. november 2026 kl. 17-22.

Underviser: Trine Ellegaard

Adresse: SG25, Slotsgade 25, 6100 Haderslev.

Pris: 325,00 kr. + gebyr på Billetto.

Hvordan køber og modtager jeg billetten?

Du køber billetten via Billetto og modtager billetten digitalt.

Sidste frist for tilmelding er den 23. november.