Aislin er en feminin strikket bluse med et let puf ved skuldrene og lange draperede ballonærmer. Blusen har et meget elegant og feminint udtryk, og da blusen strikkes efter contiguous-metoden har den samtidigt er skræddersyet look. Skulderkonstruktionen skabes ved hjælp af udtagninger. Hals og ærmer afsluttes med en icord-kant. Blusen er perfekt til nederdele og lidt finere bukser, men kan også bruges som en hverdagsbluse til jeans.
#aislinblouse er en strikket bluse med et skræddersyet og feminint udtryk. Blusen strikkes efter contiguous-metoden oppefra og ned, hvor skuldre og ærmekuppel dannes ved hjælp af udtagninger. Du kan læse mere om, hvordan du tilpasser skulderbredden på blusen, så den kommer til at passe perfekt til din krop og hverken bliver for bred eller for smal i denne guide til at tilpasse skulderbredde.
Blusen har lange draperede ærmer med et let puf foroven. Det lette puf ved skuldrene strikkes ved hjælp af mange udtagninger på få pinde. Der er icord-kant både i hals og som afslutning på ærmerne, hvilket understreger det lette og feminine udtryk.
#aislinblouse strikkes rundt oppefra og ned i glatstrik og har et negativt ease. Det betyder, at blusens mål er mindre end brystmålet og blusen vil således strække sig til at passe kroppen. Det negative bevægelsesrum gør, at blusen sidder pænt til kroppen, men vil i brug give sig en smule.
Blusen har en skræddersyet konstruktion med en tætsiddende facon, som henter sin inspiration fra 50’erne og 60’ernes tidløse sweatre, der var tætsiddende og forholdsvis korte.
#laislintee hører til i garderoben som en lidt mere elegant, let og fin strik, der dog også kan bruges til jeans eller en hverdagsnederdel.
#aislinblouse
Bomuld-uld-blanding
#aislinblouse strikkes rundt på pind 4 mm i Ellen fra By Permin sammen med en tråd silk mohair. Ellen er et lækkert tynd garn i med uld og bomuld (55 % uld og 45 % bomuld – OEKO-TEX®-mærket). Garnet er krasefrit og blødt og lækkert at have på kroppen. Blusen kan også strikkes i andre garnkvaliteter, hvis dette ønskes – både i en enkelt tråd og i to tråde.
Den strikkede bluse er ikke en nybegynder-sag, men kan fint strikkes af både let øvede og mere erfarne strikkere. Vær opmærksom på, at blusen har en særlig skulderkonstruktion, der strikkes efter contiguous-metoden.
Aislin Blouse
kr.50,00
Denne opskrift er på dansk.
Aislin Blouse strikkes oppefra og ned i ét stykke. Der begyndes med opslagning af masker til hele nakkens bredde og få masker til skuldre og forstykker, og derefter strikkes der frem og tilbage med udtagninger til nakkerunding, skuldre og senere hals og kuppelærmer.
Til sidst samles halsen og der strikkes rundt, mens der stadig tages ud til let puffede ærmer og ærmegab. Ærmerne strikkes lange og brede med et draperet look og afsluttes med en i-cord-kant. I halsen strikkes der ligeledes en i-cord-kant som afslutning, mens kroppen afsluttes med en ribkant. Aislin Blouse er monteringsfri.
Læs mere om størrelser og garnforslag i beskrivelsen længere nede på siden.