Menu

#bellissweater

En blød og dejlig sweater i perrib, som hverken er for grov eller for fin. Sweateren er perfekt til et par jeans eller en lang nederdel, og så har den noget helt særligt over sig med underspillet enkelthed brudt af kontrastfarver. Sweateren kan strikkes i et utal af variationer.

En sweater man kan bruge til det meste!

#bellissweater har et helt enkelt design med raglankonstruktion. Den strikkes i perlerib, hvilket giver et lidt mere feminint udtryk, og så har den kontrastkanter i halsrib, ærmerib og nederste kantrib på kroppen, hvilket giver spil til det enkle udseende. Modellen er kort (men kan strikkes længere, hvis det ønskes) og ærmegabene er en lille smule dybere end ellers for at give det “slanke” udtryk.

#bellissweater strikkes oppefra og ned. Halsribben strikkes dobbelt og strikkes sammen. Derefter skiftes garnfarve og maskerne inddeles til raglan. Herefter strikkes perlerib – også i “raglanstriberne”. Ved afslutningsribben på ærmer og krop skiftes igen garnfarve og der lukkes af med italiensk aflukning, så kanten bliver fin og elastisk.

Da Sweateren strikkes oppefra og ned, er den fuldstændig monteringsfri, og når du er færdig med at strikke, skal der blot hæftes ender.

Bellis Sweater strikkedesign
Bellis Sweater

#bellissweater

Close up af Bellis Sweater
Bellis Sweater strikkeopskrift
Bellis
Bellis Sweater set fra ryggen

Bellisfarver

#bellissweater hedder selvfølgelig dette fine blomsternavn, fordi den første af slagsen er strikket i fine bellisfarver. Den strikkes i en tråd merinould fra Smuksak Garn (her: Light Banana) sammen med en tråd silk mohair (her: farven Sunshine fra Smuksak Garn). De lyse kontrastkanter er strikket i farverne Off White og Cream. Sweateren kan dog også strikkes i andre garnkvaliteter.

Sværhedsgraden på sweateren er middel. Selve designet er enkelt, men kanterne lukkes af med italiensk aflukning, og perlerib kræver et opmærksomt øje, når man strikker.


Bellis Sweater foldet sammen
Ærmet på Bellis Sweater
Halsen på Bellis Sweater

Bellis Sweater

kr.45,00

Denne opskrift er på dansk.

En fin og feminin sweater i perlerib  med kontrastkanter, som kan laves i uendelige variationer. Sweateren strikkes med raglankonstruktion og ærmer med let indtag. Strik den kort eller længere eller lige, som du ønsker den.

Bellis Sweater strikkes oppefra og ned i perlerib med raglanudtagninger. Først strikkes halskanten i en kontrastfarve til resten af sweateren, som bukkes ned og strikkes sammen, og derefter skiftes farve og bærestykket strikkes med raglanudtagninger. Kroppen afsluttes med en ribkant i kontrastfarve. Til sidst strikkes ærmerne med let indtag, som også afsluttes med en ribkant i kontrastfarve.

Sweateren er monteringsfri.

Læs mere om størrelser og garnforslag i beskrivelsen længere nede på siden og se flere billeder her.

 

Kategori:

Beskrivelse

Bellis Sweater – sweater i perlerib med kanter i kontrastfarve

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Størrelsesguide Bellis Sweater strikkes i perlerib, som gerne vil vokse en smule i vask. Husk derfor at vaske din strikkeprøve, inden du går i gang med dit strik. Sweateren bør have et bevægelsesrum på ca. 6-10 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på cirka 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Mål dig selv og vurder din størrelse, inden du går i gang med at strikke sweateren. Bellis Sweater er lavet som en kort model, men kan selvfølgelig strikkes længere, hvis dette ønskes. Vær dog opmærksom på, at dit garnforbrug så vil stige.
Strikkefasthed: 24 masker x 37 pinde i perlerib på pind 4,0 mm = 10 x 10 cm. Vejledende pinde: Rundpind 4,0 mm (40/60 cm og 80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80/100 cm). Alternativt kan anvendes strømpepinde til ærmerne.
Sweaterens mål: Overvidde: 90 (95) 100 (106) 113 (123) 133 cm. Længde: 47 (50) 53 (56) 59 (62) 64 cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen.
Garnforslag: Farve A: 50 g merinould, fx Perlata d’Australia fra Lana Gatto (50 g = 233 m)  sammen med 25 g Silk Mohair, fx Silk Mohair fra Lana Gatto (25 g = 212 m). Farve B: 250 (250) 300 (350) 400 (400-450) 450-500 g merinould, fx Perlata d’Australia fra Lana Gatto (50 g = 233 m) sammen med 125 (125) 150 (175) 200 (200-225) 225-250 g Silk Mohair, fx Silk Mohair fra Lana Gatto (25 g = 212 m). Sværhedsgrad: Middel. Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.