Menu

#blacknighttop

En fin og enkel sommertop eller festtop, som strikkes i skøn og let silke, der er behagelig at have på kroppen. #blacknighttop strikkes oppefra og ned og er en nemt og hurtigt strikkeprojekt.

Den fine Black Night Top strikkes i bourettesilke og er en skøn sommertop eller lidt finere festlig top til en nederdel eller et par flotte bukser.

#blacknighttop er en helt enkel strikket top med en høj bådhals og smalle skuldre, hvis udtryk er rent og stilfuldt. Det er en slags basistop, der passer ind i alle garderober – både til hverdag og fest.

Toppen strikkes i glatstrik og bourettesilken gør den forholdsvis elastisk. Den er designet til at sidde forholdsvis tæt til kroppen med et lille positivt ease.

Længde på både kroppen kan justeres, mens du strikker. Toppen er monteringsfri.

#blacknighttop strikkes oppefra og ned. Først strikkes frem og tilbage over forstykke og ryg, og derefter samles de to dele til krop, som strikkes rundt.

Der strikkes masker op i halsen og i ærmegabene til en smal og fin icordkant, der danner en enkel afslutning. Kroppen afsluttes ligeledes med en icordkant, som strikkes med de masker, der allerede er på pinden.

Da icordkanterne er en stor del af toppen udtryk, er det vigtigt, at disse strikkes omhyggeligt og hverken for løse eller for stramme. I opskriften er angivet nøjagtige mål.

Black Night Top
Black Night Top

#blacknighttop

Black Night Top
Black Night Top
Black Night Top
Black Night Top

Silkegarn

#blacknighttop strikkes i 100% bourettesilke. Silkegarnet er spundet af overskudssilke og er mere ru og ujævn end det glatte mulberrysilke og derfor egner bourettesilke sig særdeles godt til denne top. Silken er mere elastisk og falder pænt til kroppen. Og så er det væsentligt lettere at strikke med end den glatte silke.

Samtidigt er det er lidt mere bæredygtigt alternativ til den fine silke, da bourettesilken spindes af overskudssilke og består af forskellige fibre og typer råsilke. Det gør silken mere meleret og grov, men giver samme behagelige følelse at have på. Silke er nemlig fantastisk at have på huden i sommervarmen, da den føles kølende og svedtransporterende.

Black Night Top er er strikket i True Silk fra Smuksak i farven Very Black (SM09). Der går blot tre nøgler garn til en top i str. M.

Sværhedsgraden på toppen er lidt under middel.


Black Night Top

#blacknighttop skulder
#blacknighttop skulder
#blacknighttop skulder

Black Night Top

kr.50,00

Denne opskrift er på dansk.

Black Night Top strikkes oppefra og ned. Først strikkes forstykket frem og tilbage med lige halskant og udtagninger til ærmegab. Derefter strikkes der masker op fra toppen af forstykket til bagstykket, som strikkes på nøjagtig samme vis og samles med forstykket ved ærmegabet.

Derefter strikkes toppen rundt lige ned og afsluttes med en icord-kant. Til sidst samles masker op i ærmekanten og halskanten, og der strikkes også her en icord-kant. Black Night Top er monteringsfri.

Læs mere om størrelser og garnforslag i beskrivelsen længere nede på siden og se flere billeder af Black Night Top her.

Description

Black Night Top – fin og enkel sommertop i silke

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL)
Toppens mål: Overvidde: ca. 76 (80) 84 (92) 100 (108) cm. Længde: ca. 53 (54) 56 (58) 60 (61,5) cm målt midt bag. Ærmegab: ca. 22 (23) 24 (25) 26 (27) cm – afhængigt af, hvor stramt icord-kanten strikkes.
Størrelsesguide: Black Night Top er en strikket tanktop med høj bådhals. Ærmeåbninger, hals og afslutning på krop kantes med en icord. Toppen har en konstruktion, der giver den et feminint og skræddersyet look. Det betyder, at den har et negativt ease på ca. 5-12 cm og er designet til at strække sig efter kroppen. Størrelserne XS (S) M (L) XL og (2XL) svarer til brystmål på cirka 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm. Mål dig selv og vurder din størrelse, inden du går i gang med at strikke toppen.
Strikkefasthed: 25 m x 34 p i glatstrik på p 3,0 mm = 10 x 10 cm.
Garnforslag: ca. 100-150 (150) 150 (150-200) 200 (200) g True Silk fra Smuksak (50 g = 240 m).
Vejledende pinde: Rundpind 3,0 mm (60/80 cm), 1-2 strømpepinde str. 3,0 mm til at strikke icord-kanten. Sværhedsgrad: Let til middelsvær. Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.