Menu

White Nights Summertop

kr.45,00

Denne opskrift er på dansk.

White Nights Summertop er en fin og sommerlig top med en mønsterdel nederst på kroppen, derefter et glat bærestykke med et feminint og tætsiddende snit.

Toppen strikkes rundt nedefra og op, først i hulmønster og derefter i glatstrik over brystet. Herefter lukkes ryggen af og der strikkes et topstykke til hvert bryst frem og tilbage, som afsluttes i en strop med hulmønster.

Stroppen strikkes, så den går helt om til ryggen, hvor den først strikkes sammen med rygstykket og derefter syes fast for bedre holdbarhed og udseende. Det anbefales at prøve toppen på undervejs, så du opnår den rette længde på både krop og bryststykke.

Læs mere om størrelser i beskrivelsen længere nede på siden og se flere billeder af sommertoppen her.

Beskrivelse

White Nights Summertop – fin strikket sommertop til de lyse nætter

Størrelse: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Strikkefasthed: 21 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (60/80 cm) og 2 strømpepinde str. 2,5 mm.

Mål: Overvidde: ca. 66 (73) 80 (87) 94 (101) 108 cm. Længde: ca. 54 (54) 58 (59) 63 (64) 64 cm målt fra nederste ribkant til toppen af stop.

Størrelsesguide: White Nights Summertop har et negativt bevægelsesrum (ease) i forhold til brystmål. Et negativt bevægelsesrum betyder, at modellen er strikket til mindre mål, end kroppen har og dermed vil strække sig til at passe kroppen. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på cirka 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Mål dig selv og vurder din størrelse, inden du går i gang med at strikke toppen. Ønsker du en mere løstsiddende top, kan du evt. gå en størrelse op.

Garnforslag: ca. 150 (150) 200 (250-300) 300 (300) 300 g Drops Belle (50 g = 120 m) eller Line fra Sandnes (50 g = 110 m). Der kan evt. strikkes en tråd Make it Tweed fra Rico Design (50 g = 475 m) med som en effekt-følgetråd.

Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.