Menu

Isolde Shawl

kr.40,00

Denne opskrift er på dansk.

Isolde Shawl er et større sjal, der strikkes i rib med udtagninger og indtagninger, som former begge ender på sjalet. Isolde Shawl strikkes fra den ene spids frem og tilbage og afsluttes i den modsvarende spids. Der tages henholdsvis ud og ind i hver ende, så formen dannes og samtidigt strikkes der en meget smal icord-kant. Ud- og indtagninger er placeret i midten af sjalet, så de danner et mønster.

Læs mere om størrelser og garnforslag i beskrivelsen længere nede på siden.

Description

Isolde Shawl – sjal med et nordisk minimalistisk udtryk og en god pasform

Størrelse: One size.

Mål: Længde fra spids til spids: ca. 266 cm. Bredde på midten: ca. 40 cm (målt uden udstrækning).

Størrelsesguide: Isolde Shawl strikkes som et stort sjal, der enten kan hænge løst over skuldrene eller krydses foran og bindes bagpå. Sjalet kan også bruges som et fyldigt halstørklæde eller som hættetørklæde.

Strikkefasthed: 16,5 masker x 29 pinde i ribstrik på pind 4,0 mm = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 4,0 mm (60 eller 80 cm). Alternativt kan der strikkes med jumperpinde i samme størrelse.

Garnforslag: ca. 100 g håndfarvet silk mohair (50 g = 440 m) strikkes sammen med ca. 250 g merino-cashmere (50 g = 200 m) eller VIP cashmere/merino fra Lana Gatto (50 g = 200 m) eller Merino 200 fra Lang Yarns (50 g = 200 m).

Sværhedsgrad: Let til middelsvær.

Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.