Description
Savannah Sweater – blød og feminin patentsweater
Størrelser: XS (S) M (L) XL
Størrelsesguide Savannah Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10-15 cm i forhold til dit brystmål. Sweateren har en stram rib forneden, der sidder tæt om kroppen, og derfor beregnes lidt ekstra længde, så sweaterens patentstykke på kroppen kan pose let.
Strikkefasthed: 16 masker x 21 pinde i helpatent på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm. Bemærk, at hver pind patent tæller to pinde = 42 pinde.
Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (40 og/eller 80 eller 100 cm) og rundpind 3,5 mm (60 eller 80 cm).
Sweaterens mål: Overvidde: 90 (96) 104 (112) 120 cm. Længde: 54 (56) 59 (61) 63 cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen.
Garnforslag: ca. 250-300 (300) 300-350 (350-400) 400-450 g Mini Alpakka fra Sandnes Garn (50 g = 150 m) sammen med 100-125 (125) 125-150 (150-175) 175-200 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m). De to tråde strikkes sammen.
Sværhedsgrad: Middel.
Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.