Description
Sille Socks – rustikke og hyggelige strømper med et smukt snoningsmønster
Størrelser: 1 (2)
Mål: Strømpens omkreds omkring midten af foden = ca. 19,5-20 (23-23,5) cm. Længde på strømperne er justerbar.
Om størrelserne: I opskriften på Sille Socks er der angivet to størrelser, der giver ca. 3,5-4 cm forskel i omkreds ved foden. Vær opmærksom på, at omkredsen er beregnet på, at forsiden er strikket i mønsterstrik og bagsiden i glatstrik. Det anbefales at strikke strømperne med et negativt bevægelsesrum på ca. 1-2 cm, hvis strømperne skal sidde godt om foden i brug. Hvis strømperne skal bruges som hyggesokker til fx at tage ud over et par bomuldssokker, kan de strikkes større, så de sidder løsere om både ankel ogfod – de vil dog give sig i vidden i brug. Derfor kan strømperne også umiddelbart se små ud i begyndelsen, når du begynder at strikke, men vær forvisset om, at strømperne vokser i brug.
Længden kan justeres, og derfor skal du ikke vælge størrelse ud fra fodlængde men fodomkreds og ønsket pasform. Bruger du en størrelse 41, men har slanke lægge og fødder, kan du strikke efter størrelse 1 og blot forlænge foden. Bruger du derimod en mindre størrelse, men har brede lægge og fødder, kan du gå en størrelse op og blot strikke strømpen kortere. Mål omkredsen på din læg og fod og vurder, hvilken størrelse der passer dig bedst, inden du går i gang med at strikke.
Strikkefasthed: 22 masker x 35 pinde i glatstrik på pind 3,0 mm = 10 x 10 cm.
Garnforslag: Ca. 40 (50) g Einband fra Istex (50 g = 250 m) sammen med ca. 30 (35-40) g silkmohair, fx Silkhair fra Lana Grossa (25 g = 210 m) eller ca. 100 (100-125) g Viking Alpaca Storm (50g = 133 m) eller 100 (100-125) g håndfarvet Knitamore Strømpegarn (100 g = 266 m) eller ca. 100 (100-125) g Alpaca Soxx 6-ply fra Lang Yarns (150 g = 390 m) eller 100 (100-125) gAlpakka Forte fra Dale Garn (50 = 133 m).
Vejledende pinde: Strømpepinde 2,5 mm og 3,0 mm (15 el. 20 cm) eller rundp 2,5 mm og 3,0 mm ved magic loop-teknik. Der kan evt. anvendes magic loop-teknik ved italiensk opslag i ribben, og dermed en rundpind, og efterfølgende kan der så skiftes over til strømpepinde.
Sværhedsgrad: Lidt under middelsvær.
Opskriften på Sille Socks sendes som PDF-fil til din mail.











