Menu

Workshop i vævestrik

Vævestrik er en teknik, hvor man tager masker løst af for at skabe enten ensfarvede strukturmønstre eller geometriske farvede mønstre, og når først du kender teknikken, er det nemt at følge en beskrivelse til et specifikt mønster i en opskrift eller et diagram.

På denne workshop i vævestrik har vi fokus på både ensfarvet og flerfarvet vævestrik. Teknikken er overrasket sjov og enkel, da der kun strikkes med én farve ad gangen, og det derfor er lettere at opnå en ensartet strikkefasthed i forhold til traditionel flerfarvestrik.

Først vil der være en introduktion til vævestrik og de forskellige vævestrik-teknikker. Vi gennemgår, hvordan masker løftes og flyttes for at skabe mønster, og hvordan der kan laves flotte kanter i vævestrik. Derefter skal vi arbejde praktisk med teknikkerne, og der bliver god tid til at lave små strikkeprøver, som viser, hvor forskelligt de enkelte vævestrik-teknikker kan udfolde sig.

Vi kigger på farvesammensætning i vævestrik, og hvordan man vælger farver, der skaber tydelige mønstre, bl.a. kontrastfarver og tone-i-tone-farvesammensætning. Sidst, men ikke mindst, vil der være inspiration til mindre projekter i vævestrik, hvor det er oplagt at anvende sit restegarn.

Trine medbringer en masse forskellige strikkeprøver i vævestrik i forskellige garnkvaliteter samt eksempler på strikkeprojekter i vævestrik. Derudover medbringes et lille udvalg af mindre garnpakker i håndfarvet garn.

På workshoppen får deltagerne:

– Indblik i forskellige varianter af vævestrik

– En grundig gennemgang af forskellige teknikker

– Mulighed for at prøve at strikke både flerfarvet vævestrik og ensfarvet vævestrik

– Inspiration til masser af vævestrikprojekter, der kan laves med restegarn.

– Et kompendie med forskellige vævestrik-mønstre

Medbring: Strikkepinde i forskellige størrelser, dog primært p 3,5 og p 4,0 (gerne rundpinde med god wirelængde), en masse forskellige garnrester – gerne nogle med kontrast, men også tone-i-tone-rester, saks, maskemarkører og evt. blyant og papir

Category:

Description

Workshop i vævestrik

Kom til en hyggelig og lærerig strikkeweekend på Hørvævsmuseet i Krengerup på Fyn:

Fredag aften og hele lørdag i denne weekend strikker vi på Hørvævsmuseet. Fredag aften hører vi om hvor godt det er at lave noget med hænderne og lørdag skal vi på to forskellige workshops lære vævestrik og få hjælp til at få udnytte alle garnresterne. Den ene workshop er i vævestrik og den anden i restegarn: Red resterne ved Inge-Lis Holst, meddesigner og strikkesupport hos Önling.

Deltag både fredag og lørdag – eller vælg en af delene.

Mødegang: 5. og 6. september 2025, kl. 9:30-16:30.

Underviser: Trine Ellegaard

Adresse: Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, 5620 Glamsbjerg

Pris:

500,- Strikkeweekend, begge dage
350,- Strikkeweekend lørdag

Kaffe, te mm.: Kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken med køleskab og mikroovn. I må gratis lave kaffe eller te, men I må selv medbringe noget at spise til – evt. lave aftaler på kurset.