Let tætsiddende sweater med rullekrave inspireret af halvfjersernes rullekravesweatre i orange og brune farver. Sweateren strikkes med tre tynde tråde, der giver mulighed for at lave smukke, bløde farveovergange. Konstruktionen giver et skræddersyet look, som får sweateren til at sidde pænt på kroppen.
En helt igennem skøn og velsiddende sweater med høj rullekravehals i drejet rib og glidende farveovergange i brede striber.
#myhappy70ssweater har et skræddersyet look med med et feminint udtryk. Den strikkes i tre tråde garn, som hjælper med at danne de bløde farveovergange. Sweateren strikkes efter contiguous-metoden oppefra og ned, hvor skuldre og ærmekuplen dannes ved hjælp af udtagninger. Du kan læse mere om, hvordan du tilpasser skulderbredden på tee’en så den kommer til at passe perfekt til din krop og hverken bliver for bred eller for smal i denne guide til at tilpasse skulderbredde.
#myhappy70ssweater strikkes oppefra og ned i ét stykke. Der begyndes med opslagning af masker til hele nakkens bredde og få masker til skuldre og forstykker, og derefter strikkes der frem og tilbage med udtagninger til nakkerunding, skuldre og senere halsudskæring og ærmer. Til sidst samles halsen, og der strikkes rundt, mens der stadig tages ud til ærmer og ærmegab. Det giver en fin og feminin skuldersøm og mulighed for at lave de glidende farvestriber ens på både krop og i ærmerne.
Sweateren er monteringsfri, og længde på både krop, ærmer og skulderbredde kan justeres, mens du strikker.
#myhappy70ssweater
My Happy 70s Sweater er inspireret af halvfjersernes rullekravesweatre
#myhappy70ssweater er en hyldest til halvfjersernes sweatre i varme brune og orange farver. Derfor navnet!
Sweateren strikkes i Navia Uno eller Alpaca 1 fra Isager eller Alva fra Filcolana sammen med silk mohair, fx Tilia fra Filcolana. Der strikkes med tre tråde i forskellige kombinationer for at kunne lave glidende overgange i farveskift. Sweateren kan dog også strikkes i andre garnkvaliteter og med færre farver.
Sværhedsgraden på sweateren er lige over middel på grund af konstruktionen, hvor der strikkes med et skræddersyet snit og kuppelærmer. Samtidigt laves der løbende farveskift med bløde overgange.
My Happy 70s Sweater
kr.45,00
Denne opskrift er på dansk.
My Happy 70s Sweater strikkes med farveskift. Der kan leges med farveskift på mange måder, men princippet i denne sweater er, at der er en bundfarve, hvori der laves striber med en kontrastfarve med glidende overgange. Sweateren kan dog også strikkes i en enkelt farve, hvis det ønskes.
Læs mere om størrelser og garnforslag i beskrivelsen længere nede på siden og se flere billeder her.