Menu

Floralia Scarf

kr.30,00

Denne opskrift er på dansk.

Floralia Scarf er et fint og let tørklæde, der strikkes asymmetrisk med et smukt og feminint blomsterhulmønster. Tørklædet strikkes fra den smalle ende frem og tilbage. Der tages henholdsvis ind og ud i hver side, så formen bliver asymmetrisk.

Floralia Scarf kan strikkes stort og bruges som sjal eller det kan strikkes i en mindre størrelse og anvendes som tørklæde, der vikles om halsen. I en mindre størrelse vil det også kunne anvendes som bandana til hovedet. Bemærk, at tørklædet/sjalet vil sno sig, da det strikkes i glatstrik, hvilket er en del af designet.

Læs mere om størrelser og garnforslag i beskrivelsen længere nede på siden og se flere billeder her.

 

Beskrivelse

Floralia Scarf – fint og feminint strikket tørklæde til halsen

Størrelser: Variabel størrelse – kan strikkes i ønsket størrelse.

Mål: Sjalet har et vingefang på 180 cm, tørklædet har et vingefang på 120 cm.

Størrelsesguide: Floralia Scarf kan strikkes så stort eller lille, som det ønskes. Følger du opskriften, får du et tørklæde, der kan vikles ca. 2 gange rundt om halsen.

Strikkefasthed: 23 masker x 37/38 pinde i mønsterstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (80 eller 100 cm).

Garnforslag: 25-60 g No. 4, 75% Falkland merino / 25% gotlandsk uld (2-trådet) fra G-uld (100 g = 650 m). Der anvendes ca. 25-30 g til et tørklæde og ca. 60 g til et sjal. Alternativt kan strikkes med fx Navia Uno (50 g = 350 m) eller andre tynde garner. I princippet kan opskriften strikkes med lige præcis det garn, der ønskes, målene vil blot afvige fra de angivne.

Sværhedsgrad: Middelsvær.

Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.