Menu

Embla Hue

kr.30,00

Denne opskrift er på dansk. Find the pattern in English here.

Embla Hue er en skøn hue med fletningssnoninger og drejet ribkant, som bukkes ind forneden. Huen sidder godt på hovedet og føles på grund af snoningerne dejlig tæt og varm.

Embla Hue strikkes nedefra og op med en drejet rib til ombuk. Efter ribkanten vendes arbejdet, og resten af huen strikkes med fletningssnoninger, som bliver smallere mod toppen af huen. Huen strikkes med magic loop-teknik, men der kan også anvendes strømpepinde i de angivne mål, lige som der kan anvendes en 40 cm rundpind på huens nederste del.

Læs mere om størrelser og garnforslag i beskrivelsen længere nede på siden og se flere billeder her.

Description

Embla Hue

Størrelse: S (M) L

Mål: Huens mål passer til hovedomkreds på 47-52 (52-57) 57-62 cm. Længde: 23 (24) 25 cm.

Strikkefasthed: 21 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (100 cm / evt. 40 cm til den drejede ribkant) og rundpind 4,5 mm (100 cm), hvis der strikkes med magic loop-teknik. Alternativt kan anvendes strømpepinde i samme størrelser. Hjælpepind str. 2,5-4 mm til snoningerne.

Garnforslag: ca. 50 (65) 75 g ren uld, fx Pernilla fra Filcolana (50 g = 175 m) eller Drops Alpaca (50 g = 167 m) strikkes sammen med ca. 20 (25) 30 g Silk Mohair, fx Lana Grossa (25 g = 210 cm).

Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.