Description
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Størrelsesguide: Savannah Cardigan bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10-15 cm i forhold til dit brystmål. Cardiganen har en stram rib forneden, der sidder tæt om kroppen, og derfor kan der med fordel beregnes lidt ekstra længde, hvis du gerne vil have cardiganens patentstykke på kroppen til at pose let.
Strikkefasthed: 16 masker x 23 pinde i helpatent på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm. Bemærk, at hver pind patent tæller to pinde = 46 pinde.
Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (40 og/eller 80 eller 100 cm) og rundpind 4,0 mm (60 eller 80 cm).
Sweaterens mål: Overvidde: 89 (97) 106 (115) 124 (134) 144 cm. Længde: 50 (51) 52 (54) 56 (58) 60 cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen.
Garnforslag: ca. 250-300 (300-350) 350 (350-400) 400-450 (450) 500-600 g Alpakka fra Drops (50 g = 167 m) sammen med 100-125 (125) 150 (150-175) 175 (200) 200-225 g Kid-Silk fra Drops (25 g = 210 m). De to tråde strikkes sammen.
Sværhedsgrad: Over middel.
Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.