Menu

Workshop i moderne vævestrik

I denne workshop dykker vi ned i vævestrik – en teknik, hvor masker løftes løst af for at skabe strukturer og grafiske mønstre. Moderne vævestrik kan være både subtilt og iøjnefaldende og er fantastisk til både klassiske og legende udtryk. Teknikken er overraskende enkel, da man kun strikker med én farve ad gangen, og derfor er den også ideel, hvis du gerne vil arbejde med farver uden at kaste dig ud i traditionel flerfarvestrik.

Vi begynder med en kort introduktion til vævestrik og ser på forskellige teknikker – både ensfarvede strukturmønstre og flerfarvede grafiske mønstre. Derefter arbejder vi praktisk med små strikkeprøver, hvor vi undersøger, hvordan teknikken kan varieres og formes. Vi taler om farvesammensætning og hvordan man vælger farver, der skaber tydelige og harmoniske mønstre – fra høj kontrast til tone-i-tone.

Undervejs deler jeg ud af mine erfaringer og medbringer både strikkeprøver, opskrifter og færdige designs – også i vævestrik  – samt mulighed for at købe håndfarvet garn og små garnkits, der er oplagte til mindre projekter i vævestrik og perfekt til restegarn.

Deltagerne får:

– Indblik i vævestrik som moderne teknik
– En grundig introduktion til vævestrikkens principper og variationer
– Mulighed for at arbejde med både ensfarvet og flerfarvet vævestrik
– Viden om farvesammensætning i vævestrik
– Inspiration til kreative projekter og brug af restegarn
– Et kompendium med mønstre og teknikker

Medbring: Strikkepinde i forskellige størrelser, dog primært p 3,5 og p 4,0 (gerne rundpinde med god wirelængde), en masse forskellige garnrester – gerne nogle med kontrast, men også tone-i-tone-rester, saks, maskemarkører og evt. blyant og papir

Category:

Description

Workshop i moderne vævestrik

Kom til en hyggelig og lærerig strikkeeftermiddag, hvor vi dykker ned i moderne vævestrik.

Mødegang: Søndag den 16. november 2025 kl. 13-16.

Underviser: Trine Ellegaard

Adresse: Postbygningen, Jernbaneplads 1, 4300 Holbæk (Indgang fra Dampmøllevej 2, 4300 Holbæk, følg skilte)

Se på kort

Pris: 350,00 kr.